
Acting
Knud Lars Valdemar Heglund (oprindelig Hägglund - navneændring 1927) var søn af garderobeforvalter Lars Heglund (død 1921) og hustru Johanna Voss (død 1944). Han voksede op i et hjem med tilknytning til Det ny Teater, hvor han debuterede 22. marts 1913 i Alexander den Store. Derefter kom han på provinsturne og blev siden elev på Det kgl. Teater, hvor han debuterede i 1919 som Helmuth i "En skavank". I 1925 forlod han nationalscenen og blev et par år senere - gennem flere år - en af de mest benyttede kunstnere på Apollo Teatret. Han havde derudover engagementer ved Nørrebros Teater, Komediehuset og Det ny Teater. I størstedelen af 30erne var han knyttet til Betty Nansen Teatret, hvor han spillede et imponerende antal roller indenfor det lettere klassiske repertoire. Han havde store successer i roller som Polonius i Kaj Munks "Hamleth", Noah i "Guds grønne enge" og som præsten i "Ordet" - alle på Betty Nansen Teatret. I 1944 kom han til Folketeatret, hvor han både var skuespiller og sceneinstruktør. Knud Heglund var også knyttet til Skolescenen. Da radioens dramatiske udsendelser startede kom Knud Heglund ind i rækken af de skuespillere som radioen fandt særlig egnet og han blev en populær radiokunstner både som oplæser og medvirkende i hørespil. Han medvirkede også i en række danske spillefilm. I 1956 fik han en biografbevilling til Skovshoved Bio, men dette ekstra arbejde tog så hårdt på hans kræfter - at han under en sceneprøve på Folketeatret blev ramt af et hjerteanfald og døde. Knud Heglund var medlem af Teaterrådet fra 1948 og af bestyrelsen for Olaf Poulsens Mindefond. Sammen med skuespillerinden Sophie Damaris Andersen fik han sønnen Jørgen Ole Heglund (19-06-1918). Knud Heglund blev i 1922 skilt fra Gerda Kofod og blev den 15. maj 1926 gift i Holmens Kirke med balletdanserinden og skuespillerinden Lili Heglund. Blandt hans revynumre kan nævnes "Da fut da da fut" fra 1927 og "Nu skal vi hjem i buret og kigge på Pappegøjn" fra Apollo Revyen 1928. Begge viser sang han sammen med Holger "Gissemand" Pedersen. I revykomedien "Guderne ter sig" i 1940 på Apollo-Teatret lancerede han "Diogenes vise" af Poul Henningsen og fra Cirkusrevyen 1942 stammer viserne "Den a'n vej" og "Vi dyrker swingpjat" som han sang sammen med Ib Schønberg. Sommerferierne tilbragte han i sit sommerhus "Teaterhytten" i Kårup skov ved Fårevejle.
movieSønnen fra Amerika
1957
Peter Mikkelsen - købmand
movieKristiane af Marstal
1956
Borgmester Heinrich Bonnekamp
movieA Sailor goes ashore
1954
Hr. Jespersen
movieDen gamle mølle paa Mols
1953
Møller Sørensen
movieUs Petty Sinners
1952
Dommer Truelsen
movieMeet Me on Cassiopeia
1951
Overtjener Mortensen
movieSusanne
1950
Simonsen, kontorchef
movie3 years after
1948
Johannes Toft, Bankdirektør
moviePenge som græs
1948
Tællesen
movieSikken en nat
1947
Konferencier
movieThose Damned Kids
1947
Overbetjent
movieI Love Another
1946
Sivertsen
movieMagic Lighter
1946
The King (voice)
movieDe kloge og vi gale
1945
Børgesen - musikforlægger
movieBedstemor går amok
1944
Voldoni - cirkusdirektør, Evas far
movieHans Onsdags-Veninde
1943
Doktoren
movieTordenskjold gaar i Land
1942
Over-Admiral von Sehested
movieFrk. Kirkemus
1941
Overtjener
movieTag det som en mand
1941
Harald H. Hansen, højesteretssagfører
movieTak fordi du kom, Nick
1941
Aksel Nielsen, grosser
movieTror du jeg er født i gaar?
1941
Henrik Hahe
moviePas paa svinget i Solby
1940
Købmand Sigvaldsen
movieUnder byens tage
1938
Søren Sønderskov
movieFlugten fra millionerne
1934
Overtjener
movieLynet
1934
Mauritzen - skuespiller
movieTretten Aar
1932
Kammerjunker Kaj Bender